Hjernerystelse, strikning, corona og pension

Nu er jeg gået på pension. Midt i en coronatid. Efter næsten et år med senfølger fra en hjernerystelse. Det var i sommer. Til at starte med fortsatte jeg den udvikling frem mod en mere almindelig tilværelse: hvile hvile hvile. Mens jeg sad i stolen eftermiddag efter eftermiddag strikkede jeg. Det gør jeg stadig! Og set i bakspejlet var det det store behov for dels at være virksom, dels at være kreativ. Strikning er meditativt, og godt (for mig) i hjernerystelses healingen. Samtidig spurgte jeg mig selv: byttede jeg mit super interessante job, dejlige job, dejlige gode kolleger og fantastiske samarbejdspartnere ud med et erhverv som husmoder? Med at vaske gulv (når jeg kunne) lave mad og rydde op og gøre rent, vaske tøj? Jo det gjorde jeg vel, ihvertfald for en tid. Man skal lære at være i det man er, og det øver jeg mig stadig på.